Arkiv
Tag "bagværk"

Så opdaterer vi da lige kogebogen:

Asiatisk-ish broccoli
(på foto serveret med simregryde)
1 stor broccoli i buketter
2 spsk sesamolie
Lidt sesamfrø

Dressing:
3 fed fintsnittet/revet hvidløg
2 spsk soya
2 dl grøntsagsboullion (1/2 terning i vand)
1 spsk majsstivelse

Bland hvidløg, soya, boullion og majsstivelse i skål. Steg brokkolibuketter i sesamolie ved medium varme ca 4 min – vend undervejs. Skru lidt ned og tilsæt sauce. Bland grundigt. Steg yderligere 3 min, til saucen ligger tykt omkring broccoli. Drys evt. med sesamfrø.

Blomkåls”ris”
1/2 revet blomkålshoved (smart, ik’?)
De grøntsager du nu har hjemme i friske farver (en håndfuld forårsløg, snittede grønne bønner, peberfrugter i strimler, groftrevne gulerødder, ærter etc.)
2 spsk sesamolie

Lynsteg hele molevitten i sesamolie.

Sort bønnesalat
(på foto med tante Lillis lækre hjemmebag, mums!)
1 stor avokado i tern
100 g feta i smulder
1 citron
2 dl skyllede/kogte sorte linser (beluga)
3 dl opblødte/skyllede/kogte kikærter
Et par håndfulde babyspinat

Dressing:
1/2 dl finthakket skalotteløg
3 spsk hvidvinseddike
1/2 dl olivenolie
1/2 tsk stærk sennep
1/2 tsk honning
Salt og peber

Anret salat på fad – alle ting separat (man blander selv i sin skål). Stænk avokado med citron, så den holder sig fint grøn. Shake dressing sammen og overhæld salaten.

Ella gik glip at to skoledage sidste uge. Øjeblikkelig opstart på antibiotika og febernedsættende pinex. Øv.

Skyldtes utilpasheden mon bare generelt snotteri blandt kammeraterne? Frøs hun mon på klassens to flexuge-ture til skoven? Eller noget helt tredje???

Medicin ved forhøjet temperatur slipper Ella aldrig for. Men er ellers billigt sluppet. Må man jo sige … Vi vil bare gerne have i pose og sæk, tak. For vi kan ikke undgå at træde baglæns ind i Kemolands mørke, hver gang tøsen bliver bleg om næbbet og blank i øjnene. Termometerets bippen går lige i tindingerne – og pille-kærveren bringer minder om cellegift. I tabletform.

Men så fik man da et par fridage foræret. Luksus at hygge med yngstepigen. Som i de grumme gamle dage.

Og sikke en masse, vi fik nået: Set Ramasjang under morgenmaden, læst et par kapitler i Kardemommeby, kørt en lille tur på løbehjul, bagt boller til teen, tegnet prinsesser, lavet et par sider i hjemme-danskbogen, leget med kisser, klippet/klistret af gamle teposer med Mormor. Der lige kom på spontanvisit! Hvor velsignet kunne man så også lige være at finde de skønneste breve i postkassen med Disneykort til samlemappen fra jer kærlige sjæle rundt om i landet. Netop når energien var ved at være brugt op. TAK!

Tillykke til verdens sødeste vanille-cupcake. Stærkeste habanero-chokolade. Min egen lille vidunderlige datter.

2 x fødselsdag i isblåt Frozen-tema vel overstået.

Med glade børn og skønne gaver. Svingende feber og søvnunderskud af dimensioner.

Nætterne har været hårdest. Temperaturtjek, antibiotika, pinex kl. pis (grumme minder om strenge kemovagter).

Stress. Hvorfor er Ella dog fortsat skidt så mange dage efter vaccinen? Kvikker op, da både børnehave og familie svinger forbi – men gråner atter hen, så snart gæsterne er gået.

Bedring på vej, da tøsen pludselig overmandes af kraftige bensmerter og mærkeligt hukommelsessvigt. Jeg fatter koldsvedende iPhonen og indtaster nummeret til Riget:

  • Vagthavende børnelæge 1: Hun må fluks indlægges, hvis feberen fortsætter. Som transplanteret er hun jo mere sårbar.
  • Vagthavende børnelæge 2: Hvorfor ringer I egentlig til os? I hører ikke længere til her! To år efter knoglemarv betragtes hun jo som rask og overgår til egen familielæge …

??? Forsøger rystende at google en plausibel forklaring.

Statens Serums Institut informerer kortfattet: MFR-vaccinens bivirkninger er milde og ufarlige. Nå, pyha! Instituttet fortsætter imidlertid tørt: Indtil nu har det ikke kunnet udelukkes, at der i sjældne tilfælde kan optræde hjernebetændelse. Argh, what?

Når knapt at konkludere på info, da ungen rejser sig og springer afsted i giga-hopla! “Se Mor, solen skinner – jeg kører lige en tur ud på mine rulleskøjter!” De overtrætte forældre kigger forvirret på hinanden og trækker i sweateren. Nuvel. Kaster sig over forårsklargøring af den lille gårdhave, mens de to søstre løber omkring og fanger mariehøns.

På årets mildeste dag.

Ella har i skrivende stund været feberfri i +12 timer. Nora er netop puttet efter lidt tv-hygge med Far. Mor sidder og døser med laptoppen. Måske et enkelt afsnit Hourse of Cards inden sengetid? Falder garanteret i søvn.

Og sover uafbrudt til den lyse morgen? Drømmer dejligt om sol og sommer?

Frozen-fødselsdag – download skabeloner herunder:

Fridag fredag, fridag tirsdag, fridag mig her og der og allevegne. Hvis ikke det er dårlig mave, så er det feberture eller generel slattenhed. Og her skulle jeg ellers lige til at afslutte oprydningen på loftet, vinterklargøringen af haven og nedlukningen af Sommerskuret.

Men næh nej, sådan spiller klaveret ikke. Ella-musen når knapt at være pillefri i en uge, før hun for hundredeogsyttende gang starter op i penicillin, og Mor for hundredesyttende gang ligger vågen den halve nat og googler “kronisk tarm/lunge/hjerte/nyre/alle-organer-der-overhovedet-findes-i-kroppen-GVH” og forsøger at skubbe de alt for mange hvide små kister væk fra nethinden, og klokken bliver 04-05-06, og vækkeuret ringer, og Nora nægter at stå op, og Ella ligger pludselig alt for stille i sengen når man lige kigger derind, faktisk så stille at man bliver nødt til at skubbe til hende, og så har man to morgensure unger. Plus en morgensur mand.

Jeg er træt. Så træt at mit største ønske efterhånden er bare at sove og aldrig mere vågne op igen. TRÆT blev der sagt. Af af være tvunget udi sygedagpenge, når det ikke er mig – men min datter – der er syg. Og når man er på sygedagpenge, må man ikke søge job. Og et job er nok efterhånden det eneste, der kan redde mig fra at gå ned med vanvid. Og vanvid, kære Kommune, vil for alvor koste jer kassen.

At I ved det.

Stakkels grådkvalte Puttegøg: “Jamen Mor, kan jeg så ikke komme på udflugt med børnehaven idag alligevel?” Hun har sgu’ mistet nok af sin barndom allerede. Fandeme så. Men trods dalende temperatur kan jeg simpelthen ikke bede pædagogerne klare medicinering og overvågning. Med 15 andre krudtugler på slap line i brunkage-, nisse- og stjerneværkstederne.

Løsningen kommer fra Ella selv og er ganske enkel: Mor ta’r med. På ekskursion til Produktionshøjskolens julestue. Med ungen i hånden og akut-tasken på ryggen. Man må sno sig. Træt af at sno mig. Men det var sgu’ hygsomt ikke desto mindre …

 

Nisserne huserer jo allerede hos os.

Her en måned før jul er de flyttet ned fra loftet og ind i deres julebolig bag nissedøren. Døren kan kun åbnes af nisserne selv, og det ved Ella godt, så hun holder heldigvis pilfingrene pænt væk.

Nisserne får ingen at se, men hvis man holder øje, kan man måske finde spor efter nattens halløj.

Man må meget gerne lægge små hilsner og gaver ved deres dørmåtte. Det er faktisk noget, de forventer … Så bliver de tilfredse og kvitterer med tegninger eller små beskeder som “prut” eller “god jul”. De kan dog også skrive længere sedler, hvor de måske forlanger, at der skal lægges slik eller bages vaniliekranse til dem, hvis man ønsker sine forsvundne sager retur. Disse beskeder skrives med særlig baglæns nisseskrift.

Man skal huske på, at nisserne sagtens kan være gavmilde – hvis de ellers får nok opmærksomhed.

Men hvis man kommer til at glemme at give dem gaver, slik eller søde hilsner en aften, bliver de til vaskeægte drillenisser.

Nisse-spor

  • Glemt lille hue i loftlem eller små træsko på gulvet
  • Aftryk i sneen, vindueskarmen eller foran nissedøren
  • Bamseselskab på spisebordet – med rester fra en hyggelig pokeraften
  • Efterladt legetøj midt på gulvet eller slikpapir foran tv’et

Gaver & hilsner

  • Skrift på spejlet (læbestift / tandpasta), vinduerne (spraymaling / vandfarve), gulvet (malertape / risengryn / pebernødder), havegangen (kridt / gran) eller helt almindelige breve med postmanden
  • Omtrylning af kedelig aftensmad til dejlige æbleskiver
  • Små chokolader eller pebernødder i jakkelommen
  • Servering af risengrød til morgenmad med juledug og servietter
  • Foræring af gulerod med forslag om at bruge den som snemandsnæse
  • Lille skål sukker – og besked om at så vedlagte tic-tac som frø deri. Dagen efter er vokset en sukkerstang frem fra sukkeret

Drillerier

  • Ombytning af børnene, så de vågner i hinandens senge
  • Lakering af hele familiens tånegle eller røde tush-hjerter i ansigtet om natten
  • Nissehue på yndlingsbamsen
  • Sokker i lamperme / juletræet eller tøj i loftet med tegnestifter
  • Mælken er farvet grøn med frugtfarve
  • Stolene er bundet fast til spisebordet med elastikker
  • Trappen eller døren på børneværelserne er spærret med toiletpapir eller gavebånd
  • Stolene har fået sko på eller er sat op på spisebordet
  • Gavepapir er udrullet på gulvet under parade af bamser og dukker
  • Sofa og billeder er vendt på hovedet
  • Pebernødder / legoklodser er fyldt i havregrynsbøtten
  • Katten har fået bånd om halen eller hunden sløjfe om halsen.
  • Der er lavet et højt tårn af møbler og skoletasker
  • Legetøjet er lagt ind i køleskabet
  • Børnecyklerne er julepyntet og sat op på havebordet eller ind i køkkenet
  • Familiens sko og støvler med bamser i er sat på en lang række fra entré og ind i stuen
  • Vanter / huer / cykelhjelme er fyldt med ris
  • Mandariner er fyldt i støvlerne
  • Alt overtøjet er flyttet til brusekabinen
  • Bilen er viklet ind i toiletpapir eller kørt ned for enden af vejen
  • Leverpostejsmaden er pyntet med vingummibamser
  • Penalhuset bugner af gran eller julehjerter
  • Bøgerne er pakket ind i nissehuer og madpakken i gavepair med til/fra kort
  • Sportstasken er fyldt med nissetøj
  • Dyner og puder er gemt væk i garderobeskabet
  • Hårene er klippet af tandbørsterne – dog normalt nye i gave fra nisserne

“Der er kommet et rigtigt desværresvar tilbage på Ellas knoglemarvsbiopsi …”

Undrer mig over det bisare udtryk – desværresvar. Synes sygeplejersken virkelig selv, det var et rammende ord, hun lige der fandt på? At det bare lige er sagen, når man skal levere en dødsdom?

Vågner med en snert af mere irritation end sorg. Tænk engeng, selv i drømme er jeg en arrogant sprogsnob. Mahognisplint i røven, indeed!

Benene ud over sengekanten. Sikke en nat. Marreridt på marreridt. Husker kun dette sidste. Men det er ved gud også rigeligt.

Ringer Riget op: “Vi fik indkaldelse til knoglemarvsbiopsi med posten i går – jeg er bange og har lige et par punkter, jeg gerne vil vende med en læge inden indlæggelsen.”

Gjaldende ud i lokalet: “Ellas mor i røret. Hun har en HEL MASSE spørgsmål til næste indlæggelse! Nogen, der kan hjælpe?”

(!!!)

Nå. Vores dejlige transplantations-koordinator overtager røret. Hun har fulgt os hele vejen – kender os – og lover at drøfte mine bekymringer med en læge. Ringer tilbage på mandag.

Og her kunne hun jo for så vidt vælge at sige pænt farvel.

Men i stedet lægger hun tålmodigt øre til en frustreret Cancer Moms angst. Svarer relevant, roligt og trøstende på: “Hvorfor biopsi? Og hvorfor nu? Er det et længe planlagt rutine-indgreb, eller er der mistanke om tilbagefald? Hvorfor informeres vi aldrig fyldestgørende, og hvor kan jeg få fingre i den opfølgende post-transplant-fem-års-plan? Når vi nu åbenbart selv er nødt til at klæde os på til efterforløbet, hrmpf.”

Hun kravler helt ubemærket ind bag tjørnehækken af snappe ord og løser op for den ækle knude i mit bryst. Lægger lindrende varmepude. Nurser. Bortforklarer ikke. Trøster ikke. Underdriver ikke.

Men lytter. Lytter og samtaler. Helt ærligt og på lige fod med nervevraget Dorte.

Angsten er ikke væk. Langt fra. Men jeg kan nu gå weekenden en hel del roligere i møde. Og måske have overskud til lidt hygge med familien?

Om lidt vil jeg bage knækbrød med EllaBellaPølsesnak. Lukke af for specifikke gentranslokationer og særlige protokoller. Glemme alt om de hundredevis af forhastede samtaler og bratte afvisninger, vi har oplevet over årene.

Glædes over, at der stadig findes sygepleje på højt plan her i Kemoland. Selv man til tider godt nok skal lede længe …

Knækbrød med kerner: 1 dl havregryn, 1 dl sesamfrø, 1 dl hørfrø, 1 dl solsikkekerner, 1 dl græskarkerner, 3,5 dl hvedemel, 2 dl vand, 1,25 dl olie, 1 tsk bagepulver, 2,5 tsk salt.

Rør alle tørre ingredienser godt sammen. Tilsæt vand og olie og rør videre, til du har en jævn dej. Del i to lige store portioner og rul hver portion ud imellem to stykker bagepapir. Læg dem herefter på to bageplader. Skær dejen i firkanter med en pizzakniv og bag hver plade i ca. 15 min ved 200 grader (eller til de er gyldne). Hold godt øje, da knækbrøddene pludselig kan blive meget mørke …

NB. Stay tuned – i morgen trækker pigerne vinderen af nytårs-konkurrencen. Har du endnu ikke deltaget, kan du altså godt nå det endnu :-)

Skolepige afleveret, sengen kalder. I stedet hopper jeg i bad og sætter kaffe over. I dag vil jeg nemlig sy.

For et par år siden fik pigerne hver en varmemus, som blev meget flittigt brugt. Begge er nu slidt op, og vi savner dem.

En varmemus er en trekantet stofpose med påsyede knappe-øjne, ører og snude i 90-graders-spidsen og hale-strop i modsatte ende (hypotenusen). Fyldet er hvedekerner.

Hele molevitten opvarmes i mikroovn, og ud over at dufte himmelsk, så holder de fusserne lune under dynen. Også gode over øm nakke/skulder.

Giver det overhovedet mening??? Vender tilbage med billede senere – måske en julegaveidé?

Må forresten lige se, om ikke jeg lige får husket at smutte forbi genbo-konen efter opskriften på det helt vidunderlige lille lune brød, hun kom over med forleden. Det blev guffet med Svigerne til kaffen med smør og ost. Mums!

Uhm, hvor er det altså ferie for alvor, når man sætter en stor grydefuld koldskål på aftensbordet. Anders mener (som sædvanlig), at der er plads til produktforbedring, men jeg er nu godt tilfreds med min gamle familieopskrift.

Koldskål med æg og tykmælk (4 pers): 8 pastauristerede æggeblommer, 1 l tykmælk (eller ymer), 2 l kærmemælk, reven citronskal fra 1 citron, saft fra 1/4-1/2 citron og 250 g sukker (eller efter smag).

Pisk blommer og sukker lyst, pisk tykmælk i, pisk kærnemælk i og tilsæt citronskal og -saft. Server med kammerjunkere (gerne hjemmebagte) eller havrefras.

Ekstra pift til hjemmebaget med Morsø udeovn – uhm!

Føles, dufter og smager som min fars fantastiske rugbrød!

Anders er atter en gang i omdrejninger i køkkenet, og her til aften får vi så dampende friskbagte skiver med smeltet smør inden sengetid. Sjovt som rugbrødet i min barndom også som regel blev færdigt om aftenen – kan det mon have noget med den lange hævetid at gøre?

I hvert fald ganske forrygende!

Meyers bagekursus har gjort Anders til intet ringere end super-bager, og han er næsten ikke til at stoppe igen! Fantastisk investering, jeg der foretog, da jeg besluttede mig for en oplevelsesgave til hans fødselsdag i november.

Denne lækre sag bagte han her til eftermiddag og serverede lun med smør og ost. Hans tre tøser var helt vilde med det; han selv brokker sig imidlertid over, at det ikke blev til det tilsigtede flûtes, da dejen blev for fugtig til det. Og nå ja, han synes også, at surdejen stod for længe og derfor gjorde smagen for syrlig.

Jeg si’r bare: VISSEVASSE!!!

Trylledej er en super opfindelse af flere årsager: Det er 1) meget mere hygiegnisk end modellervoks, idet det ikke genbruges, 2) altid blødt og elastisk, så selv små hænder kan forme og 3) ikke holdbart til næste jul ;-)

Der findes mange opskrifter, men vi har haft held med denne:

Trylledej: 2 kopper mel, 1 kop fint salt, 1 kop vand, 1 spiseskefuld olie

Bagning: Da figurerne let knækker, skal de langsomt varmes op. Bages 1 time ved 50, 1 time ved 75, 1 time ved 100 og 1 time ved 125. Det er ikke så omstændigt, som det lyder, da det jo passer sig selv, og man bare skal huske at stille uret og så skrue op, når det bipper.

Dekoration: Vi bruger akvarelmaling, da det er let for alle aldre at arbejde med og giver et ok resultat.

NB. Husk at udstandse hul til snor før bagning, hvis figurene skal på juletræet.

Mens ungerne og jeg var alene hjemme i dag bagte vi vores yndlingskage, som vi lige har guffet til dessert.

Amerikansk chokoladekage: 6 spsk kakao, 250 g hvedemel, 300 g sukker, 1 tsk natron, 1 tsk bagepulver, et nip salt, 2 æg, 150 g smeltet smør, 2 dl vand.

Smørglasur: 6 spsk kakao, 400 g, flormelis, 4 spsk blødt smør, 4 tsk stødt kanel, ca 1 dl kogende mælk (eller meget varm fra microovnen).

Sigt alle tørre dele sammen i en skål. Kom æg, smeltet smør og vand i. Pisk dejen let og cremet med elpisker. Kom dejen i en smurt bradepande og bag den på næstnederste rille ca 35 min ved 170 grader. Køl kagen og smør den tykke glasur på, som laves ved at blande de tørre dele i, herefter smøret og til sidst mælken.

Denne kage er super i dobbelt portion (giver snildt 30 kvardratiske stykker) som fødselsdagskage til kollegaerne, for den er nem at transportere og kan sagtens laves dagen før. Bliver kun bedre af at stå natten over med glasuren på uden for køleskabet indpakket i cellofan (denne holdes væk fra glasuren ved hjælp af tandstikker, som er stukket ned i kagen – så holder denne sig flot).

Familiens første weekend på den nyerhverdede matrikel; ild i ovnen og min søsters friskbagte boller, leg i haven og strandtur – behøver jeg at sige mere?