Arkiv
Tag "legetøj"

70′er-pynt i rå mængder. Julestadsen stilles på hylderne i lokal genbrugs kl. 10 – og jeg er på pletten. Sharp! Sammen med massiv horde af pensionister.

Blender perfekt ind i mængden med mine grå hår og mørke rande …

Hjemme har nisserne valgt dagen til store flyttedag. Kunne ikke helt vente til december … Haster lidt at få det hele på plads, da man når som helst kan risikere opkald fra børnehaven disse dage.

Desværre fortsat ustadige tilstande i Ellas mavse; i fredags ringede pædagogerne og bad om straks-afhentning. Efter løbelort op ad nakke og ned af bukseben. Mistænker lidt pencillinen fra sidste febertur; det ta’r tid at normalisere bakteriefloraen i tarmene. Mega-træls.

Men vi har prøvet det, der var værre. Indeed.

I morgen går turen til Riget. Dog med henblik på synacten-test, men jeg tror, jeg beder om den udvidede prøvepakke, tak. Nu de alligevel stikker i tøsen.

Uf, vænner mig sgu’ aldrig til kontrollerne. Tror den står på Irmas rødvinsglögg igen i aften. Får uden tvivl behov for lille comforter inden sengetid …

Mens Nissepige tog en sygedag i sengen, tog Nissemor en shoppedag i sofaen.

Begge tøseværelser bugner af bøger, og hos Ella er det efterhånden med livet som indsats, når der skal vælges godnathistorier fra de tårnhøje stabler. Men hvem nænner dog at skille sig af med yndlinge som Marmelade Amalie, Den glade løve eller Pingvinen Pondus?

Planlægger derfor etablering af børnebibliotek med nye hyldemetre. Og så er der vel intet i vejen for lidt e-handel, vel? I kurven med små væsner i eventyrlige skove. Vi taler nemlig antikvariat-scoop af dimensioner, når postkassen om føje tid vil byde på endnu flere antikke titler i Felicita Kuhns, Elsa Beskows og Fritz Baumgartens wichtel-universer.

Retro-julemagi af bedste skuffe. Barndommens skuffe!

Jaja, jeg ved det godt; kun lige i starten af november, og julerierne er allerede igang. Sådan er det hos de hjemmegående. Øjensynligt.

Og hvis man vil opgradere sin nissedør, må man altså være tidligt ude – for der er rift om tilbehøret blandt landets mødre. Skulle jeg hilse og sige! Allerede meldt udsolgt hos et par af forhandlerne.

Sidste år udvidede vores små venner løbende hyblen over julemåneden. Lånte med arme og ben fra Noras dukkehus til deres veranda: Køkkengrej, puder, møbler, staldlygte og vaskebalje fandt vej til stue-panelet.

Har i år hjulpet dem kærligt på vej med lidt ekstrabestillinger – herunder julebuk, kælk og fin Narnia-gadelygte (med rigtigt lys i!)

Indtil postmanden kommer forbi med grejet, har jeg kastet mig over de ubehandlede træsko (grå), stigen (sort) og fyldningsdøren (snehvid med guldstafferinger – hva’be’har’?)

Fredag
Mens Nora tricke/treater Himmelev tyndt med veninderne, slænger Ella & forældre sig foran Disneysjov.

“La’ nu vær’, Mor”, møffer Tøs, da jeg kysser hendes lune nakke for 20. gang på under to minutter. Lækkerbidsken!

Hun har taget godt fra ved måltiderne det sidste halve år og er nu tilbage på pre-transplant-vægten.

Lørdag
Vejrmandens spådom om varmerekord lokker familien til skurs. Kølige øl, gyldent løv og halvnøgne trætoppe.

Fire nabopiger kigger forbi til eftermiddagsleg i skovhaven.

Risengrøden koges op og pakkes i uldtæppe; middag klar ved solnedgang. Ilden knitrer i brændeovnen. Skoene sparkes af. Kortspil, latter, smørklat og kanelsukker.

Nul hygge i sommerskuret sidste år på denne tid – under den vanvittige efterårsstorm. Nul kanel i sukkeret – under det strikse solations-regime.

Søndag
IPhones morgenfriske brummen hjemme i kongebyen. Dejlig veninde i røret – spontanaftale i hus.

Simregryde og kartoffelmos, enkelt og gedigent.

En flok unger mosler omkring i Ella-initieret fangeleg/brydekamp. Skridter af med skærmtid efter aftensmad. Vi voksne catcher op – kun ganske lidt cancer-chat. Næsten som parmiddag i de go’e gamle dage.

Det går sgu’ fremad …

Gu’ gør det så!

Ugens aktiviteter på plads: Sommerhustur med Mormor, Fætter og Kusine, et par dage hos Farmor & Farfar samt enkelte gæstebud og legeaftaler pænt plottet ind i kalenderen.

Voila! Styr på sagerne, så må jeg vist være glad …

Dér ta’r man så bare lige fejl. Stressen jager gennem brystet ved nattetide. Ind og kigge til Ella, ind og kigge til Nora – begge sover sødt. Lille tår te at slappe af på og tilbage i seng. Må hellere se at få lidt søvn.

Hm, ikke muligt. Heller ikke i nat.

Solen er oppe, ungerne ligeså. Zombi-mor løfter blyklods af et hoved fra puden. Mødes af et par meget røde øjne. Betændelsen klistrer vipperne sammen. En time senere kommer hosten, kulderystelserne og feberen. Ella er blevet syg. Tøjet af ungen, væske galore, opkald til Riget, fat i pencillin og panodil fra akut-tasken, på apoteket efter dråber. Pis.

Bliver det nogensinde anderledes?

Skuffelsen er ikke til at tage fejl af. De velkendte nedslåede blikke, de små nå-men-det-er-vi-jo-så-vant-til-sukke.

Nu står det pludselig lysende klart, hvorfor jeg har haft så svært ved den stramme ferieplanlægning. Panikken, uroen. Der skulle jo kun én enkelt lille uforudset hændelse til, så ville det hele køre af sporet. Stakkels piger.

“Vi aflyser endnu ikke noget men ser tiden an”, aftaler vi og skruer op for den hjemlige hygge: Multifarvede kastanje-spindelvæv, cremet chokomousse og slumber party i soveposer.

Mens vi venter. Som så ofte før …

Rolig weekend.

Aktiviteterne har muligvis taget lidt overhånd de seneste måneder. Men endelig er vi jo nået den milepæl, som vi alle så længe har drømt om:

Livet i friheden.

Ingen sonde, ilt, kørestol, kvalme. Ingen isolationsregler. ALT er muligt, så ALT skal da prøves:

Mallorca, Cirkus Summarum, Sommerland Sjælland, Legeparadiset, Bakken, Stafet for Livet, Familieweekend, Legoland, Zoo, Eventyrteatret, fester og overnatninger.

Pyh!

“Det kunne nu også være meget rart med en lidt stille dag”, siger Nora eftertænksomt ved morgenbordet.

Go’ idé, Puttefnut! Vi pakker køletasken og tøffer til Odsherred. Sommerskuret er nemlig også et efterårsskur …

Græsset vajer højt foran terrassen, og musene har holdt fest i køkkenskabet. Når katten er ude … Men skønt at nusse lidt i have & hytte, når der er rigeligt med tid. For pigerne ser vi kun sporadisk til eventuelle tissepauser – selv måltiderne ta’r de med sig. Man har nemlig travlt med at flyve med ahorn-helikoptere fra trætophusets balkon, modellere naboens jordbunke om til elefanter, hugge i træstubbe, gynge om kap, hoppe på trampolin og køre halsbrækkende ræs med trillebøren. Over stok og sten.

Fri i det fri.

I den grad tiltrængt.

 

I de små stille pauser.

Når dukkerne bades, gymnastikvimplerne luftes, eller kreativiteten udfolder sig med pensler og farvelade på en brændende og doven feriedag.

Hvad gør jeg da? Jeg filosoferer.

Ikke mere end ét enkelt ukoncentreret splitsekund skal der til, før romanen dumper ned i skødet, hækletøjet falder ud af rytmen, te-posen glemmes i kanden. Eftermiddagen forbitres. Mørket sejrer.

De frie tanker finder sig et musehul af en bagdør, møver sig indenfor og tager over.

Pigerne er i fuld sving med et fælles undervandsmaleri i gulvstørrelse; alt for varmt til at opholde sig ude. Nora klukke af grin. Ella fniser med.

Livet er ikke livet værd, tænker jeg, med al den gru og smerte?

Jamen, hvordan hænger det dog sammen, spørger læseren. To raske søstre, der hygger sig; hun burde da endelig være glad?

Nu også dårlig samvittighed. Pling! En dråbe besk i sorgens bæger. Jeg rører rundt. Sur dram at bunde – men ned skal den.

For en gang imellem bliver jeg simpelthen nødt til at give efter. Humpe mig en tur omkring omkring i selvmedlidenhedens sump, inden livet genoptages. Genopdages. Luften friskes op.

Dog sværere at vende tilbage efter hver dyk, kan jeg mærke. Og det skræmmer mig fra vid og sans.

Ville ønske det var forsvundet med Ellas kræft: Uvejret i mig.

Telefonkimen. Argh!! Nej nej, ingen grund til stress: Bedste blodprøvesvar ever. Ella er virkelig blevet HELT RASK? Hvornår begynder jeg mon at fatte det???

Skål! Tår af ristet drikkedunk i motorvejskø. Smiler til offspring i bakspejlet.

Hvor kom vi så fra? Nå ja; sommer – uden fællesorlov. Mor her alene på skansen med to friske piger det meste af skoleferien. Sæt igang!

Men hvad skal man mon finde på efter sådan et par vidunderlige solskins-uger på Mallorca? For familien er jo afisoleret i år. Alt er muligt! Alt skal nås. Nu vi endelig kan!!!

Hjemme. Brainstormer mig svimmel i knolden. Hvilke attraktioner og særværdigheder i hvilke byer? Måske nye er dukket op siden min brat afbrudte karriere i turistbranchen?

Synker sammen på bænken. Hedebølge. Pigerne hviner ind gennem hullet i den vildtvoksende bøgehæk. Med favnen fuld af markblomster. Til mig. Klipklappere, lysebrune skuldre, stropkjoler. Verdens smukkeste søstre.

Pakker planerne sammen og finder mig til rette. Lige her på terrassen. Ud over de aftalte bedste/fætter/kusine-overnatninger behøver vi såmænd ikke andet end:

Vejrmøller på boldbanen, frokostpizzaer ved fjorden, snobrød i køkkenhaven, legesyge klub-kaniner, kølig dukkert, bueskydning, akvarel, kortspil.

Og selvfølgelig en perlerække af ingen verdens ting @ Sommerskuret.

Jep! Dét er hermed planen for de næste uger. Nemlig.

Snobrød (god stor portion til fire personer): 50 g smør, 1/2 l mælk, 50 g gær, 4 tsk sukker, 1 1/1 tsk groft salt.

Smelt smør i en gryde og tilsæt mælk. Blanding i skål, rør gær heri. Tilsæt øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Dej slås godt sammen. Skål dækkes med fx et låg – afsted til hævning et lunt sted i ca 1 time (nemt nok; indendørstemperatur i skrivende stund 29 grader!!!)

Vi spidder normalt pølser på snobrødspindene og snor dejen omkring. Til dessert bare dej om pind og marmelade i hul efter bagning. Eller skumfiduser og popcorn over de sidste gløder. Mums.

Godt så. Bunden er nået. Nu er der kun én vej, og det er op. Eller noget.

Lidt gladere tanker? Det må være sol og strand, der taler. Næste regnvejrsdag – og jeg ligger der garanteret igen. Med næsen under dynen …

Men i går lukkede rhododendronens friske purpur op for stangtennis og forloren Irma-skilpadde. Med smilende æg.

Og selv om halvdelen af natten gik med at frygte ny feber og -hoste hos Ella efter den halvkølige svømmetur, vil jeg her til formiddag brygge mig en latte og forsøge at nyde et par timer ved havebordet. Alene.

Duften af Sommerskur sidder stadig i min kjole …

Øv.

Mandag-morgen-temperatur-forhøjelse. I transplantationens verden kaldes alt over 38 feber, og roder vi rundt i det lag, kræves skærpet opmærksomhed. Den opgave kan vi naturligvis ikke pålægge børnehaven, så Ella holder fridag. Mor havde ellers andre planer, men dem skrotter vi da bare. Det er man jo så vant til …

Øv igen.

Halvslatten Ella ta’r sig endnu en rundtur i Dyrebogen efter morgenmad. Oplevelse for alle sanser, indeed. Undertegnede er personligt ved at brække sig over Stinktægen, der efterhånden har dunstet hele hytten til med lugten af sure sokker. Men pigerne er ellevilde! De elsker at bytte dyr, bladre i hinandens samlemapper – og ikke mindst medbringe selvlysende kort til mørklagte rum.

Så KÆMPE tak til alle jer fantastiske læsere, der over den seneste uge har bidraget til projektet med kærlige hilsner og bugnende kuverter. Fuldstændigt overvældende og meget rørende, så mange der tænker på os.

For selv om brobyggeriet til fastlandet er fint igang, kan man alligevel godt komme til at føle sig lidt ensom.

På sin øde ø.

Kort
En skuffet Nora erfarer idag, at Føtex/Bilka-kort-dillen er slut – og så netop som hun er begyndt at samle :-(

Der skulle vel ikke være læsere på linien med et par stykker – eller oh lykke – en samlemappe til overs?

Godt
En glad Ella spadserer omkring i staden efter tjek på Riget.

Immunforsvaret arbejder sig flot opad, og blodprøverne er tilfredsstillende – lige på nær et lettere forhøjet infektionstal. Efterdønninger fra lungebetændelsen?

Det satser vi på. Kontrol igen onsdag …

Altså ikke så nemt at nyde nuet uden at se sig tilbage. Glædes uden at sørge. Prøver dog.

Sidste påske var Ella på vej til Dødsriget; i år genopstanden.

Vores lille trofaste sommerskur ta’r imod os med åbne døre og vinduer. Overnatning  i dobbeltkøjerne om natten. Isvafler, tuskemarked, grillpølser, trampolin, gynger, legehytte, ægmaling, slackline, krimilæsning om dagen.

Som sagt så gjort. Et sammensurium af sol og slendrian. Et mylder af nabobørn og -hunde med bare tæer og bløde poter på skovbunden. Verdens bedste legeplads, det fri. Mens bøgen springer ud.

Dejlige minder at varmes ved under akutindlæggelse i forgårs. Lungebetændelse, hm.

Men påsken fik vi da sammen …

Kæmpe brist i min barndom: Jeg lærte aldrig at lave Eiffeltårnet …

Dét traume skal mine døtre i hvert fald ikke også lide under, så i går indledte Nora og jeg påskeferien med den klassiske snoreleg. Kan I huske den?

Se bare resultaterne her :-)

På vagt! Evig og altid på vagt! Hvad betyder de underlige knopper i Ellas ansigt, og hvorfor hoster hun pludselig så mærkeligt?

Tøsen har sat sig til rette ved skrivebordet på sit værelse (i prinsessekjole) og tegner en tegning til sin elskede Mormor, der kommer på besøg senere i dag. Mor har sat sig til rette i sofaen (i nattøj) med Mac og facebooker.

Oho! Lige dér i en af krea-grupperne efterlyses lige præcist den skønne hæklede dukke-vugge-pose, som min lille Kemoged i sin tid fik forærende af en anden Cancer Mom for ud for den skumle transplantation. Opskriften har jeg senere fået tilsendt af en af jer kærlige læsere. Deler den lige her (klik på billedet for pdf), så andre også kan få glæde af den.

Så rigtig go’ hæklelyst til alle I kære nørdedamer – og tak for inspiration den anden vej!!!